Angst hos børn er meget almindeligt. 5-10% børn har angst. Det betyder også, at det er sandsynligt, at de fleste kender et (andet) barn, der også har angst.
 
Angst viser sig ofte som ondt i maven eller ubehag  eller undgåelse af forskellige ting, fx at komme i skole, være væk fra forældre, være sammen med andre mennesker, at læse højt eller tale i klassen, tale i telefon/skrive beskeder, spørge om hjælp mv. Der kan også være angstsymptomer som fx hjertebanken, åndedrætsbesvær og sveden, men der er ikke sikkert, at de symptomer er så fremtrædende hos børn.
​
Angst og frygt er oprindeligt opstået som mekanismer, der skulle beskytte os mod farer. På den måde er angst en meningsfuld reaktion i den sammenhæng, angsten er opstået i. Fx var det smart at blive bange for en tiger på savannen, og angstreaktionen sætter netop en kropslig reaktion i gang, så man kan løbe hurtigt eller kæmpe (eller spille død). Og efter en farlig episode, er man være mere opmærksom på den ting, som var farlig, så man i højere grad kan undgå den i fremtiden. Og det giver god mening, når man udsættes for noget livstruende.
​
Problemet opstår, når angsten er til stede i relation til ting i hverdagen og betyder, at man har svært ved at gøre hverdagsting. Så selvom den ting, man er bange for, måske ikke i sig selv er livstruende, så fortæller kroppens reaktioner noget andet. Nemlig at man skal undgå noget, fordi det er farligt. Man kan også have forskellig adfærd, for at skabe en følelse af sikkerhed eller tryghed, i situationen. Det kaldes undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd, og det er med til at vedligeholde angsten.
​
Både undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd kan involvere andre, fx forældrene, der skal være til stede eller have en bestemt adfærd sammen med barnet. På den korte bane lykkes det så måske at komme afsted til noget, eller man undgår et angstanfald, men på den lange bane forhindrer det også personen i at få erfaringer med, at situationen ikke var så farlig, som angsten sagde.
​
Man kan få meget voldsomme reaktioner og konflikter i hverdagen, når angsten er stærk. Det kan være svært for andre at forstå, at man kan reagere så voldsomt overfor noget, der er ret almindeligt og umiddelbart ufarligt. Ofte ved barnet godt selv, at den ting, de er bange for, egentlig ikke er farlige. Det kan gøre det ekstra svært, at have angst, fordi man måske syntes, at der er skørt at være bange for noget, der ikke er farligt. Man kan komme til at dunke sig selv i hovedet, og gøre det hele værre.
 
Grunde til at man udvikler angst
Angst udvikles altid af en grund. Det kan være, at flere i familien har angst eller andre ting, der gør det lettere at udvikle angst. Sådan er det ofte, da angst er arveligt. Nogle gange er angst udtryk for, at der har været belastende begivenheder eller livsvilkår. Det kan være både enkeltstående begivenheder eller mere langvarige belastninger. Fx mobning eller social udstødelse, problemer i familien mv. Ofte er det tale om en kombination af arvelige dispositioner til at reagere på bestemte måder samt begivenheder og belastninger i omgivelserne.
​
Nogle gange kan det være nødvendigt at forholde sig til flere forskellige faktorer for at forstå, hvorfor angsten er opstået og for at behandlingen kan lykkes. Det giver derfor mening, at vi også kigger på, hvad det er for en livssammenhæng, som angsten er opstået i og findes i.
 
Behandling af angst
Kognitiv-adfærdsterapi (KAT): Undersøgelser viser, at det reducerer symptomer, når man udfordrer og ændrer de tanker og den adfærd, som vedligeholder angst. Det gør man ved at lære hjerne og kroppen, at de ting, man er bange for, ikke er farlige. Desværre kan man ikke bare tænke det eller fortælle det til barnet/sig selv – hvis det var så let, så havde personen sikkert ikke angst mere?
​
Behandlingen går derfor ud på, at din hjerne og krop skal erfare, at dét, du er bange for, ikke er så farligt. Derfor er det nødvendigt at gøre nogle af de ting, som er farlige – i små mængder, sammen med en tryg person og i roligt tempo efter en plan! Det kaldes eksponering, dvs. at udsætte sig selv for det, der skaber angst, for at hjernen og kroppen får en chance for at erfare, at den givne ting eller situation ikke er farlig.
 
Andre metoder til forståelse og behandling af angst
Nogle gange kan det give mening, at inddrage andre perspektiver og metoder i behandlingen samt en vurdering af, om der kun er tale om angst – eller om angsten er opstået som led i noget andet, fx som en belastningsreaktion på baggrund af ydre belastninger eller andre udfordringer, som barnet kan have. Fx hvis der har været elementer af utryghed eller belastninger i livet. Derudover har personer med ADD/ADHD eller autisme en højere risiko for at udvikle angst på baggrund af almindelige livsvilkår. Det kan også være, at der er et misforhold mellem krav og forudsætninger, så man er på overarbejde i det daglige med de forudsætninger og ressourcer man har, ift de krav, man møder i hverdagen. Hvis man har en mere iboende udfordring, kan det give mening at få den udredt for bedre at forstå én selv, for omgivelsernes forståelse og for at skabe gode rammer i hverdagen.
 
Angst hos voksne
Angst er én af de mest almindelige psykiske lidelser. Man anslår at i hvert fald ca. 10% af befolkningen lider af angst, og der er flere kvinder end mænd. Angst er således meget udbredt, men heldigvis er der også ret god effekt af behandling af angst.
Der findes forskellige former for angst. Fx social angst når man er sammen med andre mennesker, for at opføre sig pinligt eller forkert eller frygt for at tale med andre, bestille mad, spørge om hjælp eller tage transportmidler, at køre i bil, bus, tog eller at flyve. Det kan også være, at man oplever pludselig angst uden der har været hændelser eller tanker forud for angsten eller fobisk angst for fx insekter eller andet. Angsten kan også være mere generel og være til stede i de fleste livsomstændigheder.
Når man er angst oplever man ofte et stærkt ubehag, fx angstsymptomer som hjertebanken, sveden, trykken for brystet og besvær med at trække vejret. Nogle oplever så stærk angst, at de har svært ved at gøre noget imens, angsten er til stede. Det er også meget almindeligt, at man undgår de aktiviteter, der giver ubehaget, så fx undgår at komme i skole, på arbejde, udenfor sit hjem, i transportmidler mv. Det kan også være, at man har forskellig sikkerhedsadfærd, fx at man altid følges med nogen, alder andre tale for sig mv.
​
Angst behandles ofte ud fra kognitiv-adfærds-terapeutiske metoder, som har vist sig effektive til at reducere symptomer. Det kan dog også være relevant med inddragelse af andre perspektiver og metoder i behandlingen. Se ovenfor.
 
Autisme og angst
Mange mennesker med autisme oplever angst. Mange mennesker med autisme har oplevet symptomer som ondt i maven eller i hovedet eller kvalme i store dele af deres livs- og skoleforløb. I nogle tilfælde symptomer, som har fulgt et mønster, hvor maveonden har været fraværende i ferier og måske også i weekender. I takt med at kravene stiger, fx at der stilles større krav til overblik og i de sociale samspil, oplever mange mennesker med autisme, at der kommer flere angstsymptomer. Ofte opleves det som et enormt stort ubehag, og det kan være svært at falde til ro igen.
Angst og autisme hænger også ofte sammen med belastning. Belastende faktorer kan være sansepåvirkning som støj i klassen. Det kan også være uforudsigelighed, hvor man ikke kan overskue, hvad der skal ske. Det kan være, at man er udmattet af at skulle begå sig i det sociale. Når der er tale om en belastningsudløst angst på baggrund af autisme, så vil tilgangen i behandlingen i højere grad være redskaber til at forstå sig selv, reducere belastninger og skabe et mere autismevenlig miljø fremfor eksponering, som kan forværre angsttilstanden. Men også dét at forstå sig selv bedre med autisme er væsentligt, så man bliver klogere på, hvad der kan trigge og lære strategier, der hjælper med at klare hverdagen. Læs også under afsnittet om autisme.
​
Læs mere om angst på angstforeningens hjemmeside. Tryk her.
​
​
​
​